Halloweeeeeeen 

Hindbær- og lakridskys 

DSC_0118

I går havde jeg en fridag og hvad andet skulle jeg finde på end at bage. Det var skønt at have det hele for sig selv og have lidt bedre tid til at kæle for detaljerne nu hvor der ikke var to drenge der hev i hvert bukseben.

Det var tid til at få ryddet lidt ud i køleskabet og jeg havde næsten en hel flaske æggehvider jeg skulle have brugt, så hvad var mere oplagt end at lave kyskager. Jeg ville prøve at lave lidt forskellige farver og smage. Havde dog ikke det store udvalg at vælge imellem så jeg endte med at lave en udgave med hindbær og en med lakrids og så i 4 farver.

20151106_134011

Det var sjovt at sammensætte farver og smage og jeg synes det så ret festligt ud som bøtterne stod linet op. De blev sprøjtet på plader med en stjernetyl og det var faktisk ret svært at få dem ensformige selvom jeg gjorde mig meget umage. Men så er der jo en undskyldning for at øve sig lidt mere og lave en ny portion.

De blågrønne og gule er med  lakrids og de lyserøde og lilla er med hindbær og de blev overraskende friske. Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg har lavet disse varianter – så kan jeg jo lege med farverne og udformningen næste gang.

Så alt i alt er jeg ret godt tilfreds med resultatet.

DSC_0115

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Halloweeeeeeen