Når alt går i kage

En weekend i bageovnens skær

Sidste weekend fik jeg bagt en masse forskellige bunde, så jeg i fryseren kunne have mig et lille lager så det er hurtigt og nemt at lave en kage. Det blev både til bunde af chokoladekager med og uden chokoladestykker og drømmekager. Nogle blev dog bedre end andre og én blev endda kasseret. Jeg er ikke så skarp når det kommer til at improvisere, så når man fx løber tør for bagepulver er gode råd dyre. Et kig på Google fortalte mig at jeg kunne erstatte med natron. Dog skulle kagen indeholde noget syre for ellers ville den ikke hæve og smage af sæbe. Så i med noget sirup og noget citronsaft. Kagen smagte fint, men var alligevel ikke hævet ordentlig så det blev en tung sammenklasket sag. Så ud med den og så var det forfra.

Jeg har ellers altid sagt at kagerester ikke var noget man kunne finde i vores hjem, for med en kageelskende familie bliver det hele altid spist. Men alle de kanter der blev til overs når jeg havde skåret mine bunde ud, blev smidt i poser og kom også i fryseren. Så er der nemlig en masse godt når der skal laves Cake Pops og romkugler.

20151011_153803

Denne weekend fik jeg dog tilføjet lidt mere til mit lille lager og fik lavet bunde af banankage med store chokoladestykker, en farverig bund til mit hemmelige kageprojekt jeg skal lave i næste weekend (GLÆD JER!) og en lille omgang muffins der skal bruges til Halloween. Havde også lige 2 pakker marcipan i skabet der snart skulle bruges, så nu når jeg i forvejen havde gang i ovnen, kunne jeg lige lave en omgang kransekager. Tanken var egentlig at de skulle i fryseren og bruges nytårsaften, meeeen de fik hurtig ben at gå på, så må nok hellere bare lave en ny omgang til den tid.

20151018_191010

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når alt går i kage